• <em>Foto: Torben Severinsen / Musikhuzet</em>
  • Foto: Torben Severinsen / Musikhuzet<br>

Ukendte skyer gav varme til ungt popnavn

AF BJARNE HANSEN / Fredag 28-5-21 - 23:13

RØNNE – De tre gymnasiepiger Lucca, Johanne og Rose i bandet Ukendte Skyer sørgede fredag aften for opvarmningen forud for koncerten i Raschs Pakhuz i Rønne med Danmarks nye unge popnavn Anton Walter.


For de tre piger fra 1.Gs musikklasse er musikken ikke kun et fag, men også en glæde som tages med uden for skolen.

Pigernes talent for at eksperimenterer med musikken, deres smukke harmonier og deres personlige udstråling, skabte en fantastisk stemning forud for aftenens hovednavn.

19-årige Anton Walter fra Amager skriver popsange om unge og deres liv. I 2019 udgav Anton Walter sin debut EP ”Ung Drengs Lod”, som siden da har fået en million afspilninger på tværs af forskellige streamingtjenester. Anton har desuden været på Danmarksturné som opvarmer for Hugo Helmig, optrådt på Smukfests Live Camp i 2019 og vundet Tak Rocks talentpris.

Fredag aften stod Anton Walter på scenen i Rønne med sit band.

Repertoiret bød på en masse sange, der handler om at være en forelsket drengerøv. Kemien mellem Anton og hans velspillende band, skabte en energi og hjertevarme, som strakte sig helt ud over scenekanten og ud til publikum.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU