Bornholms Kunstmuseum i Rø får måske ikke lov til at udstille en række falske malerier, som har forbindelse til Bornholm.
Det er bl.a. værker af Oluf Høst, Olaf Rude og Karl Isakson, som er blevet afsløret som forfalskninger.
Det drejer sig om 40 forfalskede malerier, der er fremstillet af den dygtige russiske kunstsvindler Elena Ivannikova.
Via sin advokat, Hans Kjellund, har hun indgået en aftale med politiet om, at det undlader at sigte hende for falsknerierne - til gengæld kan politiet beholde de beslaglagte billeder.
Men kvindens advokat vil forsøge at stoppe udstillingen på Bornholm:
"I den aftale, der er indgået med politiet, står der udtrykkeligt, at malerierne skal destrueres. Jeg er da ikke sikker på, at hun vil bryde sig om, at billederne nu bliver udstillet, så alle og enhver kan studere dem," siger Hans Kjellund til Århus Stiftstidende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.