Flest ynglende storke i Danmark i 35 år
Arkivfoto: Colourbox

Flest ynglende storke i Danmark i 35 år

12 storkepar registreret i 2025 – også Bornholm får besøg på trækruten

Tirsdag 1-7-25 - 06:51

NATUR - Den hvide stork er stadig en sjælden ynglefugl i Danmark, men bestanden er i fremgang. I 2025 er der registreret 12 ynglende storkepar – det højeste antal i 35 år, oplyser storkene.dk.


På Bornholm, som er ideelt placeret på storkenes trækrute, følger mange spændt med hvert forår for at spotte de første ankomne storke. Den første stork blev i år observeret allerede i februar.


Flere af de ynglende par har slået sig ned på lokaliteter, hvor der ikke har været storke siden 1970’erne. Alle beboede reder er registreret på storkene.dk, hvor man også kan finde kort og information om de enkelte par.


Besøgende opfordres til at vise hensyn, da storkene ruger og opholder sig på privat grund. Ved alle reder er der opstillet informationstavler, men man skal holde god afstand – især ved nye ynglepar, hvor afstanden bør være mindst 50-75 meter.

De danske storke trækker typisk sydpå i begyndelsen af august.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU