Bornholmergrisen spiller en hovedrolle, når fire af Danmarks bedste kokke dyster mod hinanden til eventen ”Sol over Gudhjem” på Gudhjem havn 18. juni.
De fire kokke skal kreere en forret og en hovedret ud fra en kurv med lokale råvarer. Danish Crown er hovedsponsor for eventen, og kokkene skal blandt andet bruge kød fra Bornholmergrisen i hovedretten, når de skal vise deres kunnen i køkkenet.
I samarbejde med Kvickly har Danish Crown også lavet en konkurrence om et ophold på Bornholm.
De fire deltagere i konkurrencen i år er Daniel Kruse (Stammershalle Badehotel), Jasper Kure (Orangeriet), Tommy Friis (Molskroen) og Jesper Kirketerp (Geranium).
Bornholmergrisen fra Danish Crown er produceret af udvalgte grise fra Bornholm, som lever op til særlige krav om bedre spisekvalitet og bedre dyrevelfærd
Det betyder blandt andet, at dyrene har mere plads, får strøelse dagligt og at grisene er en smule større. Desuden slagtes dyrene lokalt og kødet modnes længere.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.