Midtbornholms Auto A/S, der er forhandler af Toyota, har fået den nye Toyota Yaris til Aakirkeby.
”Når vi siger ny, så er det dog et facelift, der er tale om, men i så stor en grad at bilen ligner en helt ny version, og det værende sig både ud og indvendigt,” fortæller salgskonsulent Jacob Pedersen.
Han tilføjer, at fronten er ændret væsentligt fra den forrige model, men også selve kabinen er der pillet ved.
”Motorstøjen er blevet mindre i kabinen, undervognen og motorstyringen er blevet opgraderet.
Bilen er blevet 6,5 cm længere, og motormæssigt fortsætter den ”nye” Yaris, hvor forgængeren slap – dog med både mere effektive og mere brændstofbesparende motorvarianter,” fortæller Jacob Pedersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.