RØNNE - Nybagte studenter er et sikkert sommertegn, og i ugen efter studentereksamen får studenterne garanteret, så hatten passer.

Senere i livet kan de mindes denne herlige tid ved at tage studenterhuen frem. Antallet af klip i huens svederem afslører for eksempel, hvor mange gange studenten i sommerens løb så solen stå op! Og så er det en kær tradition, at både kammerater og lærere skriver indvendig i pulden.

Det er så herligt livsbekræftende at se de glade nybagte studenter i bybilledet.

I dag kan vi som for hundrede år siden kende studenten på studenterhuen. Studenterne med almen gymnasial uddannelse bærer studenterhuen med det bordeauxfarvede bånd og dannebrogskors. Handelsstudenternes hue er med koboltblåt bånd og et emblem, som viser Merkurstaven, og på de tekniske gymnasier er htx’ernes huer med marineblåt bånd og eget htx-logo.

Inden man kan springe ud som student og bærer studenterhue, skal man naturligvis bestå sin eksamen. Studentereksamen blev under navnet examen artium indført her i landet i 1630. Ved afslutningen af otte-ti års latinskoleundervisning fik eleven et dimissionsbevis, som gav adgang til at aflægge eksamen ved universitetet. Fra 1850 kunne studentereksamen aflægges ved de lærde skoler, og vi skal frem til 1875, før det blev muligt også for pigerne at tage studentereksamen.

Den flotte studenterhue med skygge og stormrem af sort laklæder, svedrem i ægte læder, silkefor mv. har en lang historie bag sig. Studenterhuen blev indført i 1870’erne efter inspiration fra nordiske studentermøder. Den danske studenterhue var i begyndelsen sort og storpuldet. I 1880’erne blev huen hvid og fik sin nutidige form. Den sorte hue er dog i mellemtiden kommet tilbage som et alternativ, og den bruges i dag af forskellige uddannelser, men især studenter med 5 eller flere højniveausfag har taget denne hue til sig som værende deres.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.