Et øjebliks uopmærksomhed var torsdag eftermiddag årsag til et solouheld på Borrelyngvej nær nedkørslen til Vang.
En 20-årig mand kørte omkring kl. 16:45 i nordlig retning, da han pludselig kom for langt ud i højre side.
”Da han ville rette bilen op, kom han over i den modsatte vejgrøft, hvor bilen rullede rundt,” oplyser vagthavende ved Bornholms Politi.
Den 20-årige slap angiveligt fra uheldet med mindre knubs, men blev for en sikkerheds skyld bragt til Bornholms Hospital i Rønne.
”Han er indlagt og meldingen til os er, at han skal blive natten over,” siger vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.