En 40-årig mand fra Rønne er idømt bøde på 15.000 kr. og frakendt retten til at køre motordrevet køretøj i tre år.
Dommen skyldes i alt syv tilfælde af tyveri, overtrædelse af våbenloven samt loven om euforiserende stoffer.
Det første forhold drejer sig om, at den 40-årige i perioden fra 1. oktober til 31. december i alt fem gange skulle have købt en mindre mængde amfetamin og hash til eget forbrug.
5. november blev han på Borgmester Nielsens Vej i Rønne fundet i besiddelse af en ulovlig kniv.
Mellem 20. og 25. november skulle han have stjålet nummerplader fra en bil, der var parkeret på parkeringspladsen på Bådehavnsvej i Rønne.
25. november blev han standset i Nexø kl. 18:25, hvor han førte en personbil, der ikke var indregistreret i Danmark og som ikke havde en lovpligtig ansvarsforsikring.
I den forbindelse blev der på den 40-åriges adresse fundet 0,83 gram hash til eget forbrug.
4. januar kl. 01:00 førte den 40-årige en personbil på Ndr. Kystvej, selvom han var påvirket af amfetamin.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.