RØNNE – En 45-årig mand fra Rønne er blevet sigtet for fire tilfælde af bedrageri, som samlet løber op i over 10.000 kroner.
Han har solgt ure via Internettet, men køberne modtog aldrig varerne, fremgår det af sigtelsen fra Bornholms Politi.
Den 25. august solgte han via hjemmesiden Gul&Gratis to håndlavede ure. Køberen overførte 6.8000 kr. til den sigtedes konto, men den 45-årige havde hverken evnen eller viljen til at levere urene som aftalt.
Den 18. september benyttede han igen Gul&Gratis til at sælge et ur. Denne gang fik han overført 1.700 kr. til sin konto.
To dage senere benyttede han samme fremgangsmåde, og fik her overført 1.600 kr. til sin konto.
Den 20. august skete bedrageriet igen via Gul&Gratis. Denne gang lykkedes det ham dog kun at få overført 200 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.