Bornholm højdespringer i lønstigning
Illustrationsfoto: Colourbox

Bornholm højdespringer i lønstigning

Danskerne har fået flere penge mellem hænderne – især i provinsen og på øerne

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 5-7-25 - 00:08

BORNHOLM – Nye tal fra Skatteministeriet og Danmarks Statistik viser, at bornholmerne har haft en solid lønfremgang det seneste år.


Bornholm indtager en 11. plads blandt landets kommuner, når det gælder den procentuelle stigning i A-indkomst fra 2023 til 2024.


Ifølge opgørelsen er den gennemsnitlige A-indkomst på Bornholm steget med 5,3 procent – svarende til 14.612 kr. Dermed ligger gennemsnitslønnen nu på 292.749 kr. årligt.


Stigningen skyldes i høj grad nye overenskomster med solide lønforhøjelser samt generel fremgang i beskæftigelsen.

Opgørelsen viser også, at det særligt er kommuner i provinsen og på øerne, der har haft den største indkomstfremgang. Blandt de 10 kommuner med højest procentuel stigning er både Læsø og Samsø repræsenteret.







FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU