Netavisen Bornholm.nu har godt fat i de unge og erhvervsaktive, viser tal fra Google Analytics, som står for trafikmålingen.
Tallene viser, at mere end hver fjerde af læserne er mellem 18 og 24 år, mens den største gruppe udgøres af personer i alderen fra 25 til 34 år, som omfatter en tredjedel af den samlede læserskare.
Det er også disse aldersgrupper, som de seneste år har vendt de traditionelle papiraviser ryggen og i stadig stigende grad læser onlinemedier.
Google Analytics har opgjort læsernes alder således:
18-24: 27,50 %
25-34: 33,50 %
35-44: 15,50 %
45-54: 12,50 %
55-64: 5,50 %
Over 65: 5,50 %
Trafikken på Bornholm.nu måles via de såkaldte cookies og opgøres efter internationale retningslinjer for trafikmåling på Internettet. Dette sikrer et ensartet grundlag for sammenligning af trafik.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.