Helikopterpladsen ved Bornholms Hospital i Rønne bliver forsinket, oplyser P4 Bornholm.
Det var meningen, at kommunens planlægningsarbejde skulle være færdigt inden nytår, men som følge af problemer med at få foretaget en prøveflyvning af helikopterne, er planen nu udskudt.
"Vi har haft lidt svært ved at få lavet en prøveflyvning, hvor vi kunne få data frem om, hvordan vindpåvirkningen fra helikopteren er. Det betyder, at planlægningsprocessen bliver forsinket lidt," siger Bjarne Dreier Christensen, der er koordinator for kommunens planlægningsudvalg.
Det er blandt andet bekymringen for, at helikopterflyvningerne i for stor grad vil lamme trafikken omkring hospitalet, der har nødvendiggjort prøveflyvningen af lægehelikopteren.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.