Neko Seaways tabte 2,6 mio. kr.

AF Bjarne Hansen / Torsdag 3-6-10 - 14:55

Rederiet Neko Seaways ApS i Nexø har tabt 2,6 millioner kroner på en kontrakt med et skibsværft om byggeri af en ny færge.

Det fremgår af selskabets regnskab for 2009, som endte med et underskud på de samme 2,6 mio. kr., oplyser P4 Bornholm.

Neko Seaways kom ud af 2008 med et underskud på 113.430 kr. efter skat.

I ledelsesberetningen står, at det tyrkiske værft, der var aftale med, ikke ser sig i stand til at bygge den aftalte færge. Og værftet skal tilbagebetale 400.000 kroner til Neko Seaways.

Det er planen, at en ny færge skal sejle mellem Nexø og Kolobrzeg i Polen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU