Folk fra Bornholm er med til at finkæmme et stort areal med metal-detektorer nord for Jelling Kirke i denne weekend.
Jorden er inddelt i 60 felter af 40 gange 40 meter, og her vil ca. 35 dygtige folk fra ind- og udland afsøge jorden, oplyser P4 Trekanten.
Steen Wulff Andersen, museumsinspektør ved Vejle Museum, håber, der dukker gode fund frem af mulden.
"Jeg håber på mønter, smykkedele eller stumper af redskaber. Hvis jeg rigtig skal drømme, så vil det være at finde masser af smykker og helst fra Harald Blåtands tid. Vi vil jo gerne finde de beboelser, der har hørt til Jelling-monumenterne.
Og hvis vi finder dele af smykker eller redskaber, så giver det et godt fingerpeg om, hvor vi skal søge for at finde husene," siger Steen Wulff Andersen.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.