Skovstier ved Hammershus kræver dispensation
Arkivfoto

Skovstier ved Hammershus kræver dispensation

AF BJARNE HANSEN / Fredag 29-1-16 - 08:03

SANDVIG – De nye skovstier ved Hammershus kan ikke anlægges uden en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.

Det vurderer Naturstyrelsen Bornholm, som derfor har søgt Bornholms Regionskommune om dispensation fra loven til anlæggelse af skovstier fra parkeringsplads og frem til det nye besøgscenter ved den berømte borgruin.

Besøgscenteret kommer til at indeholde en helt ny udstilling, café, skoletjeneste mv.

Hammershus og de omkringliggende arealer ejes og forvaltes af Naturstyrelsen.

Hele projektet kan realiseres på grund af en donation fra A.P. Møller Fonden på i alt 92,5 millioner kroner, og ud over at finansiere det nye besøgscenter bruges donationen også til en restaurering af ruinen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU