En soldat fra den lette opklaringseskadron på Almegårds Kaserne i Rønne blev forleden ramt af et skud i Helmand i Afghanistan.
Forsvaret oplyser, at torsdag midt på eftermiddagen blev soldaten ramt på hjelmen af et skud, da han var på patrulje i Green Zone. Skuddet trængte ikke gennem hjelmen.
Også i weekenden blev der skudt på soldater fra Bornholm.
Lørdag først på aftenen blev en deling beskudt af en enkelt skytte. Delingen besvarede ilden, og den fjendtlige skydning ophørte.
Søndag midt på formiddagen blev en deling beskudt med håndvåben. Delingen besvarede ilden, og derefter trak den fjendtlige styrke sig tilbage.
Søndag først på aftenen blev en deling beskudt med håndvåben. Delingen besvarede straks ilden, og den fjendtlige beskydning ophørte.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.