Stort våbenfund på Bornholm

41-årig varetægtsfængslet

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 29-6-10 - 11:33

Bornholms Politi har sigtet to mænd fra Midt- og Østbornholm i forbindelse med fundet af adskillige våben.

Politikommissær Peter Jørgensen oplyser, at en 41-årig mand fra Nexø er varetægtsfængslet i fire uger, mens en 43-årig fra Åkirkeby er løsladt, men sigtet for at have købt en revolver og en salonriffel uden våbentilladelse.

Under ransagning på den 41-årige bopæl, blev der fundet to revolvere, to pistoler, en salonriffel og to jagtgeværer, oplyser Peter Jørgensen.

Den 41-årige havde ikke tilladelse til at opbevare de mange våben.

Den 41-årigefra Nexø blev anholdt mandag ved 14-tiden, og tirsdag blev en 43-årig mand fra Åkirkeby anholdt.

De blev tirsdag formiddag fremstillet i lukket grundlovsforhør i Rønne.


Bjarne Hansen

(Opdateret kl. 14:12)


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU