En fisker ombord på en svensk kutter måtte tidligt lørdag morgen evakueres med en redningsbåd fra Nexø Redningsstation.
Kl. 05.38 meldte alarmcentralen i Gøteborg til Bornholms Marinedistrikt, at en mand fra en svensk kutter var kommet til skade med sin ene hånd og ønskedes evakueret til nærmeste sygehus for behandling.
Nexøs redningsbåd, "Leopold Rosenfeldt" afgik mod positionen, og patienten blev efterfølgende sejlet til Nexø. Her blev han overgivet til Falck, som sørgede for videre transport til Bornholms Hospital i Rønne, oplyser Søværnets Operative Kommando.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.