Bornholm er på vej til at sætte rekord, når det gælder brugen af tv gennem telefonstikket.
"Butikken her i Rønne sælger faktisk tre gange så mange HomeTrio pakker pr. 1.000 indbygger som i Region Hovedstaden. HomeTrio er TDC's løsning med bl.a. tv gennem telefonstikket," fortæller Yvonne Skovgaard, der er butikschef hos TDC i Rønne.
Med TDC HomeTrio får man 28 digitale tv-kanaler. En digital modtagerboks omsætter signalet, så man kan se tv på et almindeligt tv-apparat. Boksen kan også benyttes til at leje film via nettet og rummer ekstrafunktioner som spole, pause og optage.
For at abonnere på TDC HomeTrio skal man have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en hastighed på enten 5, 10 eller 20 Mbit/s.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.