Bornholms Politi vil kræve ydeligere mindst to personer varetægtsfængslet, efter at seks personer fredag blev anholdt i en større narkosag.
Politikommissær Peter Jørgensen oplyser, at de to personer fremstilles i grundlovsforhør lørdag formiddag.
"Afhængig af deres forklaringer vil vi tage stilling til, om flere skal fremstilles," siger han.
Politiet ransagede fredag rockerklubben Tornados i Hasle, og beslaglagde bl.a. et større kvantum amfetamin.
Ransagningen kom efter anholdelsen af en 32-årig mand fra Sjælland. Han blev anholdt, da han fredag morgen kom til Bornholm med et større kvantum kokain. Senere blev en mand anholdt på en privatadresse i Rønne - og efterfølgende gennemførtes aktionen i Hasle, hvor fire blev anholdt.
Den 32-årige er varetægtsfængslet i fire uger.
Rockergruppen Tornados er supportgruppe for Hells Angels.
Bjarne HansenLæs også:
Politiaktion mod Tornados32-årig anholdt med kokainFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.