Bornholms Regionskommune har langt fra kunne hente de besparelser på at udbyde kommunale opgaver til private, som der var forudsat i budgettet.
En opgørelse viser, at der i 2014 var et underskud på 2,1 millioner kroner. I 2017 og overslagsårene mangler der besparelse ved konkurrenceudsættelse for 1,1 mio. kr. årligt.
Alligevel lægges der op til, at kommunen skal sende flere opgaver ud til private firmaer. Det gælder blandt andet det samlede sneberedskab samt arbejdes opgaver i kommunens entreprenørafdeling Vej og Park.
Et skøn over besparelsespotentialet lyder på 10-15 procent, svarende til 540.000 kr.
Der vil i de kommende år ske yderligere udbud ved indkøb af biler, hvilket vil kunne give besparelser på skønnet 640.000 kr. årligt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.