Solen skinnede, hestene prustede, mændene stønnede, dommerne vurderede - og stenene under græsset slog mange eder af sig, når plovspidsen ramte.
Bornholms Køre Selskab afviklede lørdag anden afdeling af årets bornholmsmesterskab i pløjning med hest. Hver afdeling består af to pløjninger.
Sidste års mester, Johnny Jensen, Ringeby, var bedst efter de tre første konkurrencer og det var han også efter sidste tur, som blev afviklet i en slem stenet grønjord ved Klintevej i Vestermarie.
Syv to-spand var til start - og på andenpladsen endnu en genganger, nemlig Bent Nielsen, Lærkeshøj.
Men lidt fornyelse er der blandt pløjerne, idet ny nummer tre blev Sten Aage Olsen, Myreby.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.