Vil afvæbne hjemmeværnet

AF Bjarne Hansen / Søndag 7-9-08 - 11:39

Bornholmske hjemmeværnsfolk skal aflevere deres våben, hvis det står til Socialdemokraterne, de radikale og Socialistisk Folkeparti.

I dag har omkring 10.000 danske hjemmeværnsfolk våben i hjemmet, men S, R og SF kræver ifølge Jyllands-Posten at Hjemmeværnet afvæbnes og moderniseres.

"Hjemmeværnet løser mange opgaver, men kerneopgaven - at bevogte landets grænser - er der ikke brug for længere. Derfor skal vi rette hjemmeværnet mod andre opgaver, og til dem er det i de fleste tilfælde ikke nødvendigt med våben," siger Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen.

Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo påpeger, at Hjemmeværnet stadig har brug for våben, ikke mindst pga. terrortruslen mod Danmark er tiltagende, senest med trusler fra Al-Qaeda.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU