En 25-årig kvinde fra Nordbornholm er sigtet for spirituskørsel efter et solouheld ved Østermarie natten til torsdag.
Kvinden var alene i bilen.
Vagthavende ved Bornholms Politi Peter Johansen oplyser, at politiet fik anmeldelse om trafikuheldet kl. 03:22.
”En forbipasserende ringede og fortalte, at der på Ølenevej i Østermarie holdt en bil ude på mark.
Patruljen kunne kort efter konstatere, at kvinden ingen skader havde, men hun blev for en sikkerheds skyld bragt til Bornholms Hospital, hvor hun blev tilset. Ved samme lejlighed blev der udtaget en blodprøve, da der var mistanke om spirituskørsel,” siger vagthavende.
Politiet har klarlagt, at kvindens bil ramte et vejskilt, inden den havnede på marken.
Der skete ikke store materielle skader, oplyser vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.