Efter 20 år i Bornholms Cycle Club starter Maiken Jørgensen sin egen cykelklub.
Det sker i samarbejde med Peter Larsen fra Team RC og sin mand Benny Jørgensen,
Team Cycling Bornholm, som klubben skal hedde, omfatter fra starten primært mountainbike herunder Cross country, Marathon, Downhill, Freeride, north shore baner, men også BMX og landevejscykling er på programmet.
Maiken Jørgensen ønsker, at arbejde med lokale arrangementer på hele øen indenfor både motion, elite, børn, unge og voksne. som fx motions - og konkurrence løb samt cykelturisme i form af at arbejde med at markere forskellige ruter i de bornholmske skove til gavn for de lokale, men også til glæde for cykelturisterne.
Der er dermed lagt op til at de Bornholmske mesterskaber i cykling nu kan få en anden betydning, med flere klubber til at kæmpe om placeringer.
Initiativtagerne afholder møde på centralbiblioteket i Rønne i mødelokalet, for alle der er interesseret i af starte klubben op på torsdag d. 6. dec. kl. 19.00.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.