Er man fyldt 16. år og endnu ikke prøvet en "Ironman", har man mulighed for at prøve kræfter med et af sommerens hårdeste motionistkonkurrencer på søndag - En granit man.
Et superduathlon kaldet "Granit Man", giver dig mulighed for at få løbet 8 km. - cyklet 70 og sluttet af med atter 8 km løb.
For at det ikke skal blive alt for kedsomeligt for deltagerene, har arrangørerne, Viking Triathlon og Bornholms Cykel Club, lagt løbeturene på Almindingsløbsruten og cykelturen rundt i det nordbornholmske klippelandskab for derved at skabe en større udfordring. Arrangørenes motto for løbet er da også : Langt, hårdt og ekstremt.
Det understreges at Granite Man er et motionsløb, og alle over 16. år kan deltage. Der vil være både præmier og lodtrækningspræmier. Der skal køres med cykelhjelm på cykelturen.
Løbet starter søndag kl. 10 fra Kongemindet i Almindingen og der er tilmelding frem til kl. 09.30
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.