Omkring 1.000 ungdomsspillere er i denne weekend i gang med Hasle Cuppen i Klemensker, Hasle og Rønne.
For 25. gang arrangeres fodboldturneringen, og nu med 89 hold fra Sverige, Polen og Danmark.
At pigefodbolden lever i bedste velgående, ses på banerne i Klemensker, hvor der var kampe, der kunne matche en A-landskamp i Parken. Pigerne gik til den med krum hals og smarte driblinger.
Som noget nyt er Rønne IK arrangør sammen med Klemensker og Hasle. Dette skyldes ifølge Bornholms Tidende mangel på lederkræfter pga. af BBU´s jubilæumsår.
De mange spillere har slagsange - og får "peptalk" fra sidelinen, hvor adskillelige forældre formentlig ender weekenden hæse.
Søndag afsluttes med finaler på Hasle Stadion.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.