TRAV - Lidt uden for Rønnes bygrænse, langs Plantagevejen bag Bornholms Golf Klub, ligger en idyllisk landejendom, hvor ægteparret Ole og Vera Bager deler deres hverdag med deres to stoltheder, Watergate og So Tough, samt en række katte.

Lærlingetid var indgangen
Da vi besøger Ole på Langfredag, er hans mangeårige ven, Steen "Professoren" Jørgensen, ved hans side. Straks vi træder ind af døren, trækker Steen sig dog tilbage for at studere morgendagens program.

Det var Ole Bager, vi kom for at tale med, da han begynder sin 50. sæson som travkusk i morgen.

Mens vi nyder en velkomstcola, begynder vi at tale om starten af Oles karriere tilbage i midten af 70'erne.

- Jeg startede min læretid hos John Stender, en aktiv kusk på Asamarkedet i Asakvarteret i Rønne. Det var min indgang til sporten.

John's svigerfar, Svend Nielsen, boede dengang på Byvangen i Rønne, som mange hestefolk kender.

Jeg begyndte med at køre knallert derud, men John tog mig under sine vinger og sagde: "Du kan bare køre med mig." Så begyndte min rejse med hestene, og en af mine første minder er med en hest ved navn Karl Langkilde.


En god start
Jeg mødte også Carl Edvard Mogensen dengang, og det var en god start for mig. Jeg omgikkes de rigtige mennesker.

Min første hest at køre var Laceur L, men den holdt kun til fire løb for mig. Jeg vandt mit første løb sammen med den i dens tredje start.

Der var stor hjælpsomhed i staldene dengang, og det fortsatte gennem årene. Jeg mødte også Hjarne Rasmussen, manden bag Return Onion.

Jeg havde held med mine køreheste, og det hjalp mig med at udvikle mig som kusk.


- Jeg tager en sæson ad gangen nu. Jeg mærker alderen, og jeg er ikke ligeså atletisk som før, siger Ole Bager. Arkivfoto: Torben Ager / Travfoto Bornholm


Blev kaldt Tin Tin
I 78/79 fik jeg min bedste hest hidtil, Tin Tin Axworthy. Den vandt 38 løb i sin karriere og gav mig blod på tanden til mere.

Jeg vil også nævne heste som Bouque Svenstrup, der vandt fem løb i træk for mig i en sæson. Der var også Nimbus 2000, Loke Trøjborg, og sidste års tilføjelse, So Tough, der motiverer mig til endnu en sæson.

Tin Tin Axworthy betød meget, især i Tarok-tiden, hvor Jørn Laursen blev kendt som Jørn "Tarok" Laursen. Mit tilnavn, Ole "Tin Tin" Bager, var måske ikke lige så populært, men det blev hængende. Jeg husker også dagen, hvor Birger Jørgensen og jeg sejrede sammen med Loke Trøjborg under banens 50-års jubilæum. Den dag glemmer jeg aldrig.


En sæson ad gangen
- Jeg tager en sæson ad gangen nu. Jeg mærker alderen, og jeg er ikke ligeså atletisk som før, men jeg vil nyde 2024-sæsonen med vores heste så meget som muligt.

Steen Jørgensen har været min ven siden starten af 80'erne. Han er stadig med mig og følger vores heste sammen med sin kone.

Jeg er lidt skeptisk med alle de nye ændringer, der sker i travsporten, som baneomlægninger og lignende. Det bliver dyrt, og jeg spekulerer på, hvad fremtiden bringer for os hesteejere.


Hest fra Tyskland
- I morgen starter du So Tough, som imponerede flere gange i 2023. Hvor fandt du en hest som ham?

- Jeg må takke min ven, Steen Jørgensen, for det. Gennem ham fandt vi So Tough hos Frank Kjelde. Han ejedes af et stort tysk stutteri, ejet af Marion Jaus.

So Tough var en favorit til årets Derby i sin årgang i Tyskland. Da den ikke længere havde store løb der, fik vi muligheden, og det fortryder vi ikke.

Han er en dejlig hest at arbejde med, og Dorthe Holm kan træne ham i skoven herhjemme. Hun er en stor hjælp både i træningen og på løbsdagen.

Når vi tager på ferie, kommer hun herop og passer hestene som sine egne, så vi kan rejse trygt til udlandet, afslutter Ole Bager.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.