Filmanmeldelse
"Nine" Rønne Bio
Instruktøren Rob Marshall, har endnu engang kastet sig ud i en musical, ligesom han gjorde det i 2002 med den Oscarvindende "Chicago".
Med et stjernebesat hold bestående af Daniel-Day Lewis ("There will Be Blood"), Penélope Cruz ("Volver"), Nicole Kidman ("Moulin Rouge") er her lagt op til en stjerneparade i høj klasse og underholdningen skulle være sikret, dette er dog ikke helt tilfældet.
Filmen forgår i 1960ernes Italien, den verdenskendte filminstruktør Guido Contini (Daniel-Day Lewis) skal til at optage sin nye storfilm 'Italia', dette skal blive hans comeback til verdensscenen. Det eneste problem er at han lider af en seriøs skriveblokade og hans personlige liv er i småstykker.
Rob Marshall bomber os med den ene mere fantastiske scene efter den anden, svulmende erotiske damer, fantastiske koreografier og en fremragende syngende Fergie (Black Eyed Peace) men historien rykker sig ingen steder. Da det er en musical, skal der selvfølgelig være musik til, der er dog ingen af numrene, jeg ville høre igen udover titelnumret "Be Italia!".
Men selve fremførelsen af numrene er virkelig flot klaret, her er filmen bedst.
Tag ind og se filmen hvis du vil opleve en fantastisk spillende Daniel-Day Lewis, opleve Penélope Cruz være mere erotisk end aldrig før (men glem historien).
Nick JohansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.