HASLE - Bornholms Center for Kunsthåndværk, Grønbechs Gård i Hasle viser snart en udstilling af kunstneren Maria Bang Espersen.


Gennem et kig på gamle porcelænsfigurer og deres fremvisning af blandt andet nationaldragter, prøver Maria Bang Espersen at definere, hvad der er særligt dansk.

Udstillingen “A Fictional Character” fokuserer på nogle af de fiktive historier, som fortælles gennem pyntegenstande; figurer der forestiller at fortælle en sandhed i overensstemmelse med virkeligheden, til trods for at de er fiktive fortællinger.


Udstillingen blander fortid og nutid og referer på en og samme tid både til guldalderkunst, juleplatten og nutidig politik:

”A Fictional Character” er Maria Bang Espersens første separatudstilling i Danmark siden 2015. Hun er uddannet på California Institute of the Arts i USA, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Design, Bornholm, og Kosta Glasskola i Sverige.

Udstillingen, der er støttet af Statens Kunstfond, Beckett-Fonden og 15. Juni Fonden, åbner søndag den 19. juli, og vises frem til den 22. november.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU