KulturBornholm har planlagt at gennemføre en mindeudstilling for den afdøde kunstmaler Kirsten Clemann.
Malerierne vil ifølge præsidenten for KulturBornholm Carsten Seeger blive udstillet i butiksvinduerne i Østermarie omkring 20. maj.
”Flere af butiksindehaverne er med på ideen. Vi vil også gerne pynte op i byen i anledning af udnævnelsen af æreskunstneren 2014,” fortæller Carsten Seeger.
KulturBornholm vil i gerne i kontakt med ejere af malerier af Kirsten Cleman, som vil udlåne malerierne til udstillingen.
82-årige Kirsten Clemann døde 2. februar, da hendes hus på Åløsevej ved Østermarie brød i brand. Da brandfolkene nåede frem, var en sidebygning med Kirsten Clemanns atelier og beboelse overtændt og hendes lig blev senere fundet i bygningen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.