KONFIRMATION - Der er mange gode bud på, hvorfor konfirmander om mandagen, første hverdag efter deres konfirmation, i fællesskab tager på ture med shopping, forlystelser og hygge i deres nye outfit.

Allerede i 1700-tallet begyndte de unge fra det københavnske borgerskab at mødes i Kongens Have for at vise deres gaver frem, selvom det på det tidspunkt bestemt ikke var noget særligt prangende. Faktisk kunne konfirmanderne dengang få et cigaretetui, en parasol eller andre voksenting i gave. Den var aldrig gået i dag!

Men Blå Mandag var en vigtig dag, fordi det var den første dag, man selv ejede nogle af de ting, der hørte voksenlivet til.

I 1800-tallet begyndte de unge københavnere også at besøge Rundetårn, mens det i dag mere er forlystelser turen går til på anden-dagen.

Når Blå Mandag er blå og ikke rød eller gul eller grøn, kan det skyldes en fordanskning af det tyske blau sein; altså at være blå, som på tysk betyder at være fuld, selvom de færreste konfirmander heldigvis er det. Skal man derimod tro den kirkelige forklaring, er mandagen blå, fordi den katolske kirke lagde et blåt klæde på alteret fastelavnsmandag for at markere, at nu startede fasten. Blå Mandag skal altså markere, at noget nyt nu begynder - også det liv, som børnene træder ind i på rækker sammen med de andre voksne.

Og det er også derfor, de unge mennesker skal ekviperes for en formue til anden-dagen. Det unge menneske skal nemlig være klædt i nyt på den første dag i sit nye liv. Det symboliserer renselse, og at teenageren nu har fået ny status.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.