Radisson Blu Fredensborg Hotel i Rønne holder stor nytårsfest med speciel nytårsmenu, levende musik og dans samt festfyrværkeri.
Menuen står på limesyltet jomfruhummer og østers serveret på torskebrandade, løjrom og sprød Hallegårds skinke, Foie Gras terrine med æblemos, rødvinssyltede blommer, sprøde crutoner
og fritterede porrer julienne, citronsorbet overhældt med champagne, trøffelfarseret hjortefilet med krydder-vildtglace med farin, selleri-trilogi, svampe, kastanjer og pommes surprise, hasselnøddemousse i sprød chokolade på æblekompot, havtornsorbet og syrlige marengs.
Fra kl. 21:00 til 02:00 er der levende musik og dans, kun afbrudt midnat af fyrværkeri, champagne og kransekage.
Der er natsuppe, som er Borsjtj, rødbedesuppe serveret med cremefraiche, sprød bacon og crutoner
Gæsterne kan vælge mellem tre, fire eller fem retters menu, hvor priserne er henholdsvis 365, 445 og 700 kroner.
Dertil er der mulighed for at købe en vinmenu af udvalgte vine, som skænkes under hele middagen. Her er prisen 400 kr.
Der fejres også nytår i Restaurant Di 5 Stâuerna på hotellet, men her er det uden musik og dans.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.