Anmeldelse af Carsten Seger.

Hvor er de dog dygtige, skuespillerne i 687 km på Bornholms Teater.

De to skuespillere får det til at se legende let ud at inkludere en flok unge fra 13 år - i alle forestillingens ti scener. De har da også en god tekst (efter idé af Bornholms Teaters chef, Jens Svane Boutrup) at arbejde med, de kan improvisere og ved fantasiens hjælp fremtrylle alverdens lande. Midlet er såmænd bare liggeunderlag, der kan bruges til flysæder, kapper, maoistiske geværer, idealistiske vandrør, afrikanske børnegrave - og som liggeunderlag.

Inklusion er det "bæredygtige" ord i den nye skolereform. Her i skuespillet 687 km ses det tydeligt, hvor meget det kræver af øvelse, timing, fantasi og venligt overskud at få alle med. Og det lykkes!

Skuespillerne præsenterer Rønne Theater som et bæredygtigt, fair trade og genbrugsteater. Scenen dannes af publikum selv. Alle står skulder ved skulder, når vi er i en lille lejlighed på Nørrebro; og vi rykker et godt stykke fra hinanden, når Himalaya anes i baggrunden. Publikum rejser gerne frem og tilbage mellem Nepal, Nairobi og Rigshospitalet med de to skuespillere, Ernesto Piga Carbone og Nils P. Munk. Publikum illuderer selv fly, busser og telte. Og følger med intens opmærksomhed de tos dilemmaer og frustrationer i en verden, hvor goderne er skævt fordelt.

Valget står mellem at smutte til et vredladent New York eller til et bæredygtigt industrielt Solcellekina?

Stykket indledes med en utopi om, at alle veje erstattes med træer, og at alle penge svæver væk. Der er ingen krige, men kun et el-tog, der kører med kærlighed. Publikum ligger på underlagene med lukkede øjne og svæver med på ideen. Og sådan er det hele vejen igennem: alle lever med; alle tager del i handlingen, når det kræves. Og der er nok at tage stilling til: skal der samles ind til den nepalesiske værts universitetsuddannelse? Skal der arbejdes på Læger Uden Grænsers børnehospital? Skal der spises bøf eller køres i bus? Skal isbjørnene reddes? Og meget mere. Sjovt nok er stykket spillet så rapt og vittigt, at den hævede pegefinger og den pudsede glorie ikke mærkes undervejs. Og det er da også alvorlige emner, der sættes under debat. Er der "nødvendige" fremmedord, forklares de lidt senere let og elegant.

De 687 km kan varmt anbefales. Forklaringen på kilometertallet fremgår af stykket. Og der er en kop te bagefter.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.