BOLIG – Østermariehallen danner 3.- 4. november rammen om Grøn Boligmesse.
Messen arrangeres af Energitjenesten Bornholm i samarbejde med Bornholms Regionskommune, og messen passer ind i arbejdet omkring Bright Green Island visionen, fortæller Mikkel Engset Høst fra Energitjenesten Bornholm/Bornholms Miljø- & Energicenter i Nexø.
- Vi er i gang med at forberede Grøn Boligmesse, og vi opfordrer derfor virksomheder, der ønsker at udstille, til at melde sig, siger Mikkel Engset Høst.
- Vi sætter fokus energirenovering, alternativ opvarmning og bæredygtige byggematerialer og grøn livsstil. Vi planlægger forskellige aktiviteter, der skal fungere som trækplaster, herunder temaoplæg og underholdning for børnene, siger Mikkel Engset Høst.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.